Operator's Manual

Toros generelle produktgaranti
To års begrænset garanti
Fejl og produkter, der er dækket
The Toro Company og dets søsterselskab, Toro Warranty Company, garanterer
i fællesskab i henhold til en aftale mellem dem, at dit Toro-produkt (”produktet”)
er frit for materialefejl og fejl i den håndværksmæssige udførelse i to år eller
1500 driftstimer*, hvad end der måtte indtræde først. Denne garanti gælder for
alle produkter med undtagelse af dybdeluftere (se de separate garantierklæringer
for disse produkter). Hvis der forekommer en fejl, som er dækket af garantien, vil
vi reparere produktet uden omkostninger for dig. Dette inkluderer fejldiagnose,
arbejdsløn, reservedele og transport. Denne garanti løber fra datoen, hvor
produktet leveres til den person, som oprindeligt køber den i detailleddet.
* Produkt, der er udstyret med timetæller
Sådan får du udført service, der er dækket af garantien
Det påhviler dig at underrette produktforhandleren eller den autoriserede
produktforhandler, som du har købt produktet hos, så snart du tror, der er opstået
en fejl, som er dækket af garantien. Hvis du har brug for hjælp til at nde frem til
en produktforhandler eller en autoriseret forhandler, eller hvis du har spørgsmål
vedrørende dine rettigheder eller ansvar i henhold til garantien, kan du kontakte
os her:
Toro Commercial Products Service Department
Toro Warranty Company
8111 Lyndale Avenue South
Bloomington, MN 55420-1196, USA
952-888-8801
E-mail: commercial.warranty@toro.com
Ejerens ansvar
Du er som ejer af produktet ansvarlig for at udføre den vedligeholdelse og de
justeringer, som er nødvendige i henhold til din Betjeningsvejledning. Hvis du
ikke udfører den nødvendige vedligeholdelse og de nødvendige justeringer, kan
dette danne grundlag for at afvise en reklamation i henhold til garantien.
Genstande og fejl, der ikke er dækket
Det er ikke alle produktfejl eller funktionsfejl, der måtte opstå i garantiperioden,
som udgør materialefejl eller fejl i den håndværksmæssige udførelse. Denne
garanti dækker ikke følgende:
Produktfejl, som er en følge af brug af ikke-originale Toro-reservedele eller
af installation og brug af ekstra eller modi ceret eller ikke-originalt Toro-
tilbehør og -produkter. Der kan medfølge en separat garantierklæring fra
producenten af sådanne enheder.
Produktfejl, som er en følge af manglende udførelse af anbefalet
vedligeholdelse og/eller justeringer. Undladelse af at udføre korrekt
vedligeholdelse af Toro-produkterne i henhold til skemaet over anbefalet
vedligeholdelse i Betjeningsvejledningen kan danne grundlag for afvisning
af et garantikrav.
Produktfejl, som er en følge af at have betjent produktet på en
ødelæggende, uagtsom eller hensynsløs måde.
Reservedele, som forbruges ved brug, medmindre de skønnes at være
defekte. Eksempler på reservedele, som forbruges eller opbruges
under normal betjening af produktet omfatter, men er ikke begrænset
til, bremseklodser og -belægninger, koblingsbelægninger, skæreknive,
knivcylindre, bundknive, piber, tændrør, styrehjul, dæk, ltre, remme samt
visse sprøjtekomponenter såsom membraner, dyser og kontraventiler osv.
Fejl, der forårsages af eksterne forhold. Forhold, der anses for at
være eksterne forhold, omfatter, men er ikke begrænset til, vejrlig,
opbevaringsforhold, forurening, brug af ikke-godkendte kølevæsker,
smøremidler, tilsætningsstoffer, gødningsmidler, vand eller kemikalier osv.
Normal støj, vibration, slid og ælde samt forringelse.
Normalt slid omfatter, men er ikke begrænset til, beskadigelse af sæder
som følge af slitage eller afslidning, slid på malede over ader, ridsede
mærkater eller vinduer osv.
Reservedele
Reservedele, der planmæssigt skal udskiftes i forbindelse med nødvendig
vedligeholdelse, er kun dækket af garantien i tidsrummet frem til det
planmæssige tidspunkt for udskiftning af den pågældende reservedel.
Reservedele, der udskiftes i henhold til denne garanti, er dækket af garantien
i den originale produktgarantis løbetid og bliver Toros ejendom. Toro træffer
endelig beslutning om, hvorvidt en reservedel eller en samlet enhed skal
repareres eller udskiftes. Toro har ret til at bruge fabriksrenoverede reservedele
til reparationer, der er dækket af garantien.
Bemærkning vedrørende garanti for dybdea adningsbatteri:
Dybdea adningsbatterier kan levere et samlet, speci ceret antal kilowatttimer
i løbet af deres levetid. Betjenings-, opladnings- og vedligeholdelsesteknikker
kan forlænge eller reducere den samlede batterilevetid. Da batterier i
dette produkt forbruges, mindskes mængden af nyttig batterikraft mellem
opladningsintervallerne langsomt, indtil batteriet er helt slidt. Udskiftning af slidte
batterier som følge af normalt forbrug påhviler ejeren af produktet. Det kan være
nødvendigt at udskifte batterier under produktets normale garantiperiode, hvilke
omkostninger ejeren skal afholde.
Omkostninger til vedligeholdelse afholdes af ejeren
Motorjustering, smøring, rengøring og polering, udskiftning af ltre, kølevæske
og udførelse af anbefalet vedligeholdelse er eksempler på normal service, som
Toro-produkter kræver, og omkostninger i forbindelse hermed afholdes af ejeren.
Generelle betingelser
Det eneste retsmiddel, du har til rådighed i henhold til nærværende garanti, er
reparation hos en autoriseret Toro-forhandler.
Hverken The Toro Company eller Toro Warranty Company er ansvarlig for
indirekte, hændelige eller følgeskader i forbindelse med brugen af de Toro-
produkter, der er dækket af nærværende garanti, herunder omkostninger
eller udgifter til at fremskaffe erstatningsudstyr eller service i de perioder,
der med rimelighed medgår i forbindelse med funktionsfejl eller manglende
rådighed over produktet, mens der udføres reparationer i henhold til
garantien. Bortset fra den emissionsgaranti, der er nævnt nedenfor, og
kun såfremt denne måtte nde anvendelse, gives ingen anden udtrykkelig
garanti. Alle underforståede garantier om salgbarhed og brugsegnethed er
begrænset til denne udtrykkelige garantis varighed.
I visse stater er det ikke tilladt at fraskrive sig ansvar for hændelige skader og
følgeskader eller at begrænse tidsrummet for en underforstået garantis varighed,
så ovenstående ansvarsfraskrivelser og begrænsninger gælder muligvis ikke for
dig. Denne garanti giver dig bestemte juridiske rettigheder, men derudover kan
du også have andre rettigheder, som varierer fra stat til stat.
Bemærkning vedrørende motorgaranti:
Emissionskontrolsystemet på dit produkt kan være dækket af en separat
garanti, som overholder de krav, der er fastsat af det amerikanske
miljøbeskyttelsesagentur (Environmental Protection Agency, EPA) og/eller rådet
for luftressourcer i Californien (California Air Resources Board, CARB). De
timemæssige begrænsninger, der er anført ovenfor, gælder ikke for garantien på
emissionskontrolsystemet. Læs garantierklæringen om motoremissionskontrol,
som er trykt i Betjeningsvejledningen eller indeholdt i motorproducentens
dokumentation, for at få yderligere oplysninger.
Andre lande end USA og Canada
Kunder, som har købt Toro-produkter, der er eksporteret fra USA eller Canada, skal kontakte deres Toro-forhandler for at få en garantipolice, som gælder for deres
land, provins eller stat. Såfremt du af en eller anden grund er utilfreds med din forhandlers service eller har problemer med at få oplysninger om garantien, bedes du
kontakte Toro-importøren.
Delnr. 374-0127 Rev. D