Operator's Manual

6
Sikkerhedsoplysninger om
Toro-plæneklipper
Nedenstående liste indeholder sikkerhedsoplysninger
specifikt for Toro-produkter eller andre
sikkerhedsoplysninger, du skal kende, og som ikke er
indeholdt i CEN-, ISO- eller ANSI-standarderne.
Dette produkt kan afskære hænder og fødder samt udslynge
genstande. Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå
alvorlig personskade eller død.
Brug af dette produkt til andre formål, end det er beregnet
til, kan være farligt for bruger og omkringstående personer.
Motorudstødningen indeholder kulilte, som er en
lugtfri, dødbringende gift.
Lad ikke motoren køre inden døre eller i et
indelukket område.
Advarsel
Forberedelser
Sørg for at fastlægge dine egne specielle procedurer og
arbejdsregler til usædvanlige driftsforhold (f.eks.
skråninger, der er for stejle til køretøjet). Undersøg hele
arbejdsområdet for at udvælge de bakker, det er
sikkert at arbejde på. Under denne område-
undersøgelse skal du altid benytte din sunde fornuft og
tage højde for grønsværens forhold og risikoen for
væltning. Brug den hældningsmåler, der følger med
hver maskine, til at udvælge de bakker eller skråninger,
det er sikkert at arbejde på. Følg proceduren i afsnittet
Betjening i denne vejledning til at undersøge området.
Den maksimale hældningsvinkel på en skråning må
højst være 25 grader.
Uddannelse
Hvis operatøren ikke er forsigtig ved kørsel på
skråninger eller bakker, kan køretøjet tippe eller vælte,
hvilket kan medføre personskade eller død.
Betjening
Operatøre skal vide, hvordan man standser maskinen og
motoren hurtigt.
Betjen ikke maskinen iført tennissko eller gummisko.
Brug af sikkerhedsfodtøj og lange bukser anbefales og
kræves i henhold til visse lokale forskrifter og
forsikringsbestemmelser.
Hold hænder, fødder og tøj væk fra bevægelige dele og
plæneklipperens udkastområde.
Fyld brændstoftanken, indtil standen er 25 mm under
bunden af påfyldningsstudsen. Fyld ikke for meget på.
Kontroller hver dag, om sikkerhedskontakterne fungerer
korrekt. Hvis en kontakt ikke fungerer korrekt, skal den
udskiftes, før maskinen betjenes. Hvert 2. år skal alle
sikkerhedskontakter i sikkerhedssystemet udskiftes,
uanset om de fungerer korrekt eller ej.
Når motoren startes, skal du aktivere parkerings-
bremsen, sætte traktionspedalen i neutral position og
udkoble knivdrevet. Når motoren er startet, skal du
slippe parkeringsbremsen og holde foden væk fra
traktionspedalen. Maskinen må ikke bevæge sig. Hvis
der er en tydelig bevægelse, henvises til afsnittet
Vedligeholdelse i denne vejledningen for at få
oplysninger om justering af traktionsdrevet.
Vær meget forsigtig, når du arbejder tæt ved bunkere,
grøfter, vandløb, stejle bakkeskråninger eller andre
risikoområder.
Sænk hastigheden, når du foretager skarpe drejninger.
Vend ikke på bakker.
Brug ikke maskinen på en skråning, der er for stejl.
Maskinen kan risikere at vælte, inden den mister
trækkraft.
Den hældningsvinkel, som maskinen vælter ved, er
afhængig af mange faktorer. Blandt disse er
arbejdsforhold som f.eks. våd eller bølget grønsvær,
hastigheden (især ved drejninger og vendinger),
klippeenhedernes position (med sidespoler), dæktrykket
og operatørens erfaring. På bakkeskråninger med en
hældning på 20 grader eller mindre er risikoen for
væltning lav. Efterhånden som hældningsvinklen stiger
til den af Toro anbefalede maksimumsgrænse på
25 grader, øges risikoen for væltning til et moderat
niveau. Overskrid ikke en hældningsvinkel på 25 grader,
fordi risikoen for væltning og alvorlig personskade eller
død er meget stor. Maskinen er udstyret med en
hældningsmåler, der er monteret på ratstammen. Den
angiver den hældningsvinkel, maskinen arbejder på, og
identificerer den anbefalede maksimumgrænse på
25 grader.
Klippeenhederne skal være sænket under kørsel nedad
af hensyn til kontrollen med styringen.
Undgå at stoppe og starte pludseligt.
Brug bakpedalen til at bremse med.
Hold øje med trafikken, når du krydser eller kører i
nærheden af vejbaner. Hold altid tilbage for andre.
Klippeenhederne skal være hævet ved kørsel fra et
arbejdsområde til et andet.
Rør ikke ved motoren, lydpotten, udstødningsrøret eller
hydrauliktanken, mens motoren kører, eller kort tid efter
den er stoppet, da disse områder kan være så varme, at
de kan forårsage brandsår.