Operator's Manual

26
Driftsegenskaber
Peligro
Plæneklipperen har et unikt traktionssystem, som
maskinen gør brug af til at bevæge sig fremad på
bakkeskråninger, selvom det hjul, der er øverst på
bakken, skulle hæve sig fra jorden. Hvis dette sker,
kan operatøren eller omkringstående komme
alvorligt til skade eller blive dræbt under en
væltning.
Den hældningsvinkel, som maskinen vælter ved, er
afhængig af mange faktorer. Blandt disse er:
arbejdsforhold som f.eks. våd eller bølget plæne,
hastigheden (især i sving og vendinger),
klippeenhedernes position (med sidespole),
dæktrykket og operatørens erfaring.
På bakkeskråninger med hældninger på 20 grader
eller derunder er risikoen for væltning lav.
Efterhånden som hældningsvinklen stiger til den
af Toro anbefalede maksimumsgrænse på 25
grader, øges risikoen for væltning til et moderat
niveau. Overskrid ikke en hældningsvinkel på 25
grader, da risikoen for væltning og alvorlig
personskade eller død er meget stor.
Foretag en måling af det område, der skal klippes,
for at fastlægge de skråninger, der kan arbejdes
sikkert på. Når denne områdeundersøgelse foretages,
skal du altid bruge din sunde fornuft og tage højde
for grønsværens forhold og risikoen for væltning.
Brug den hældningsmåler, der følger med hver
maskine, til at udvælge de bakker eller skråninger,
det er sikkert at arbejde på. En undersøgelse af et
område foretages ved at lægge en 1,25 m lang planke
på skråningen og måle dens hældningsvinkel.
Planken vil udligne skråningen, men tager ikke
højde for hulninger eller huller, der kan medføre en
pludselig forandring i bakkeskråningens hældning.
Den maksimale hældningsvinkel på en skråning
højst være 25 grader.
Maskinen er endvidere udstyret med en
hældningsmåler, der er monteret på ratstammen.
Den angiver den hældningsvinkel, maskinen
arbejder ved, og identificerer den anbefalede
maksimumsgrænse på 25 grader.
Brug altid sikkerhedssele.
Øv dig i at betjene maskinen, og bliv helt fortrolig med den.
Start motoren, og lad den køre for halv gas i tomgang,
indtil den varmer op. Skub gasregulatoren helt frem, løft
klippeenhederne, slip parkeringsbremsen, tryk på
traktionspedalen for fremadkørsel, og kør forsigtigt ud på et
åbent område.
Øv dig i at køre fremad, bakke, starte og stoppe maskinen.
Når du skal stoppe, skal du fjerne foden
fra traktionspedalen
og lade den gå i neutral igen eller trykke på bakpedalen for
at stoppe. Når du kører ned ad bakke, skal du muligvis bruge
bakpedalen for at stoppe.
Ved kørsel på skråninger skal du køre langsomt for at bevare
kontrollen over maskinen, undgå vendinger og dermed
forhindre, at maskinen vælter. I bakket terræn skal du
flytte sidespoleklippeenhederne over til den side, der
vender op ad bakke, så stabiliteten øges. Omvendt bliver
stabiliteten mindre, hvis du flytter klippeenhederne over
til den side, der vender nedad. Dette skal altid gøres før
kørsel på en bakkeskråning.
Når det er muligt, klippes op og ned ad bakker i stedet for
på tværs af dem. Sænk klippeenhederne for at bevare
styrekontrollen, når du kører ned ad en bakke. Forsøg ikke
at vende på en bakke.
Øv dig i at køre rundt om forhindringer med
klippeenhederne oppe og nede. Vær forsigtig, når du kører
gennem snævre passager, så du ikke beskadiger maskinen
eller klippeenhederne.
På sidespoleenheden skal du opnå en fornemmelse af, hvor
langt klippeenhederne strækker sig, så du ikke hænger dem
op eller beskadiger dem på nogen måde.
Flyt ikke enhederne fra side til side, medmindre
klippeenhederne er sænkede, og maskinen bevæger sig, eller
klippeenhederne er oppe i transportpositionen. Grønsværen
kan blive beskadiget, hvis du flytter klippeenhederne, når de
er nede, og maskinen ikke bevæger sig.
Kør altid langsomt i ujævnt terræn.
Hvis en person befinder sig i eller nær arbejdsområdet, skal
du stoppe maskinen og ikke starte den igen, før området er
frit. Maskinen er beregnet til én person. Lad aldrig nogen
andre køre på den sammen med dig. Dette er meget farligt
og kan medføre alvorlig personskade.
Ulykker kan ske for enhver. De mest almindelige årsager er
for høj hastighed, pludselige drejninger eller vendinger,
terrænet (når man ikke ved, hvilke bakker man kan arbejde
sikkert på), at man ikke stopper motoren, før man forlader
førersædet, og indtagelse af medicin o.l., som kan sløve ens
opmærksomhed. Hovedpinepiller o.l. eller receptpligtig og
anden medicin kan være søvndyssende, og det samme
gælder alkohol. Vær opmærksom, og sørg dermed for din
egen sikkerhed. Det kan i modsat fald medføre alvorlig
personskade.