Operator's Manual

KLIPPEENHEDER—DAGLIGE
JUSTERINGER
Inden hver dags arbejde eller efter behov skal hver
klippeenhed kontrolleres for at sikre, at der er den
korrekte kontakt mellem bundkniven og knivcylinderen.
Dette arbejde skal udføres, selv om klippekvaliteten
er acceptabel.
1. Afbryd motoren og sænk klippeenhederne ned på et
hårdt underlag.
2. Udløs remspændingen på klippeenhederne, se
Udløsning af remspændingen på klippeenhederne.
3. Drej langsomt knivcylinderen baglæns og hør efter
kontakt mellem knivcylinder og bundkniv. Hvis der
ikke er tegn på kontakt, drejes bundknivens
justeringsknap med uret, ét klik ad gangen, indtil
der mærkes og høres let kontakt.
4. Hvis der mærkes for stor kontakt, drejes
bundknivens justeringsknap mod uret, ét klik ad
gangen, indtil der ikke er nogen kontakt. Drej så
bundknivens justeringsknap med uret, ét klik ad
gangen, indtil der mærkes og høres let kontakt.
VIGTIGT: Det er bedst, hvis der altid er let
kontakt. Hvis der ikke holdes let kontakt, vil den
automatiske slibning af bundkniv/knivcylinder-
skærene ikke ske, og det vil medføre sløve skær.
Hvis der opretholdes for stor kontakt, vil
bundkniv/knivcylinderskærene blive slidt hurtigere,
hvilket kan medføre ujævnt slid og påvirke
klippekvaliteten ugunstigt.
Bemærk: Efterhånden som knivcylinderknivene
fortsat kører mod bundkniven, vil der komme en
lille grat på overfladen af det forreste skær i hele
bundknivens længde. Hvis man en gang imellem
kører en fil hen over forkanten for at fjerne denne
grat, kan man opnå bedre klipning.
Efter længere tids brug vil der til sidst komme en
ophøjet rand i begge ender af bundkniven. Disse rande
skal afrundes eller affiles, så bundknivens skær er lige
for at sikre jævn funktion.
22
Betjeningsanvisninger