Reference Guide

344 Ordliste
L
LAN – local area network – Et computernetværk, der dækker et lille område. Et LAN
er som regel begrænset til en bygning eller et par bygninger i nærheden af hinanden.
Et LAN kan sluttes til et andet LAN over enhver afstand via telefonlinjer og
radiobølger for at danne et WAN (wide area network).
LCD – liquid crystal display – Den teknologi, der anvendes af bærbare computere og
fladskærme.
LED – light-emitting diode – En elektronisk komponent, som udsender lys for at
angive computerens status.
local bus – En databus, som tilvejebringer høj overførselshastighed for enheder til
processoren.
LPT – line print terminal – Betegnelsen for en parallel tilslutning til en printer eller
anden parallel enhed.
M
Mb – megabit – Måleenhed for hukommelseschipkapacitet, svarende til 1024 kb.
mappe – En term, der bruges til at beskrive plads på en disk eller et drev, hvor filer
organiseres og grupperes. Filer i en mappe kan vises og organiseres på forskellige måder,
f.eks. alfabetisk, efter dato og efter størrelse.
markør – Markøren på en skærm eller et skærmbillede, som viser, hvor den næste
tastatur-, pegefelts- eller musehandling vil forekomme. Ofte er det en blinkende streg,
et understreget tegn eller en lille pil.
Mbps – megabit pr. sekund – Én million bit pr. sekund. Denne måleenhed anvendes
typisk til overførselshastigheder for netværk og modemmer.
MB – megabyte – Måleenhed for datalagring, svarende til 1.048.576 byte. 1 MB svarer
til 1024 KB. Når dette begreb bruges i forbindelse med harddisklagerplads, afrundes
det ofte til 1.000.000 byte.
MB/sek – megabyte pr. sekund – Én million byte pr. sekund. Denne måleenhed
anvendes typisk til dataoverførselshastigheder.
meddelelsesområde – Den del af proceslinjen i Windows, der indeholder ikoner til
hurtig adgang til programmer og computerfunktioner, f.eks. uret, lydstyrkeregulering
og udskrivningsstatus. Omtales også som systembakken.
mediebås – En bås, der understøtter enheder, som f.eks. optiske drev, et reservebatteri
eller et Dell TravelLite™-modul.
Minikort – Et lille kort, der er beregnet til integrerede, eksterne enheder, f.eks.
kommunikationsnetkort. Minikortet svarer funktionsmæssigt til et standard PCI -
udvidelseskort.