Samsung MultiXpress SCX-8230, SCX-8240, CLX-9252, CLX-9352 Laser MFP series - User Guide

Medier og bakke_44
På konvolutter med en klæbestrimmel, der skal pilles af, eller med mere
end én flap, der skal foldes hen over forseglingen, skal klæbemidlerne
kunne holde til maskinens fikseringstemperatur (ca. 170 °C) i 0,1
sekund. Ekstra flapper og strimler kan betyde, at konvolutten krøller,
bukker eller sætter sig fast, og i værste fald kan det beskadige
fikseringsenheden.
Hvis du vil opnå den bedste udskriftskvalitet, skal du ikke placere
margenen tættere på konvoluttens kanter end 15 mm.
Undgå at udskrive i det område, hvor konvoluttens sammenføjninger
mødes.
Gennemsigtighed
Brug kun transparenter, der er beregnet til laserprintere, så maskinen ikke
beskadiges.
Transparenter kan kun bruges i maskinen, hvis de kan tåle maskinens
fikseringstemperatur.
Anbring transparenterne på en jævn overflade, når du har taget dem ud
af maskinen.
Lad ikke ubenyttede transparenter ligge i papirbakken i længere tid. De
kan samle støv og snavs, hvilket kan medføre pletter på udskrifterne.
Vær forsigtig, når du rører ved transparenterne, så du undgår pletter fra
fingeraftryk.
Undgå at udsætte udskrevne transparenter for sollys i længere tid, da de
kan blive falmede.
Kontrollér, at transparenterne ikke er krøllede og ikke har iturevne
kanter.
Brug ikke transparenter, der ikke sidder fast på mellemlaget.
For at undgå, at transparenter klæber sammen, bør du ikke lade
udskrevne ark ligge oven på hinanden efter udskrivningen.
Anbefalede medier: Transparenter til en Xerox-farvelaserprinter, f.eks.
3R 91331 (A4), 3R 2780 (Letter).
Etiketter
Læg papiret i bakken, så den side, der skal udskrives på, vender nedad.
Brug kun etiketter, der er beregnet til laserprintere, så maskinen ikke
beskadiges.
Vær opmærksom på følgende faktorer ved valg af etiketter:
- Klæbemidler: Klæbemidlet skal være stabilt ved maskinens
fikseringstemperatur (ca. 170 С) i 0,1 sekund.
- Placering på arket: Brug kun etiketter, hvor arket ikke er synligt
mellem de enkelte etiketter. Etiketter kan løsne sig fra arket, hvis der
er afstand mellem dem, og medføre alvorlige papirstop.
- Krøl: Før udskrivning skal etiketarket ligge fladt uden at bøje mere
end 13 mm i nogen retning.
- Tilstand: Brug ikke etiketter med rynker, bobler eller andre tegn på
manglende klæbeevne.
Kontroller, at der ikke er synligt klæbemateriale mellem etiketterne.
Synlige områder på arket med klæbemateriale kan medføre, at
etiketterne løsnes under udskriften, hvilket kan forårsage papirstop.
Synligt klæbemateriale kan også beskadige maskinens dele.
Kør aldrig et etiketark gennem maskinen mere end én gang. Den
selvklæbende bagside er kun beregnet til at skulle igennem maskinen
én gang.
Brug ikke etiketter, der har løsnet sig fra arket, er krøllede, har bobler
eller er beskadigede.
Ilæg ikke papir, hvis der ikke er mellemrum mellem etiketter, der kører i
samme retning som det papir, der indføres. Ellers kan det medføre
papirstop.